Om kropsterapi

Hvad er en Totum kropsterapi behandling?

Totum kropsterapi er en behandling baseret på forskellige massageteknikker, åndedrætsteknikker, aku- og zonetryk, aktivering af lymfesystemet, beroligelse af nervesystemet, mobiliserende led frigørelser og samtale, der tilsammen har rigtig god indvirkning på kroppens helbredende egenskaber. Behandlingen forener krop og sind gennem et holistisk syn på mennesket.

Kropsterapi er for alle

Kropsbehandling har været kendt i mere end 20 år. Det er en modernisering af traditionelle behandlingsformer.

Den blev igennem 1990’erne især brugt af elitesportsfolk og topledere, fordi teknikkerne øger kroppens restituering og dermed evne til at kunne top-præstere.

Idag er det en behandlingsform som er tilgængelig for alle, der ønsker en behandling hvor krop og psyke ses som en helhed – hvor vi både arbejder med det rent fysiske i kroppen såvel som de tanker og mønstre som også er en del af dig.

Kropsbehandling har bredt sig, fordi den har vist sig ofte at have god effekt på mange af de lidelser, som moderne mennesker rammes af.

Udgangspunktet for kropsbehandling er helheden mellem krop og psyke. Alt hvad vi oplever, både positivt og negativt, lagres i vores krop på forskellig vis – oplevelser, erfaringer og følelser. Uforløste konflikter, stress, anspændthed og traumer kan sætte sig som ubalancer eller fysiske blokeringer i vores organer og muskler. Og på sigt kan dette ofte føre til skavanker eller smerter.

Ved kropsterapi frigøres fysiske og psykiske spændinger, og på den måde aktiveres kroppen til at helbrede sig selv.

Her er en lille video som fortæller lidt om hvad det handler om: https://youtu.be/cICTepuTksI